Tur 27. januar 2016 Virksund - Virksunddæmningen - "Marens Patter" - Sundstrup

Tur 3 (Breddegrad: 56.605545 - Længdegrad: 9.274008)
Onsdag den 27 Januar:
Den 27 januar kaldes "Chrysostomus dag", opkaldt efter Biskop Johannes fra Konstantinopel. Han fik tilnavnet Chrysostomus, der betyder gyldenmund takket være hans fremragende og skarpe prædikener. Han døde år 407.
Onsdag er opkaldt efter den nordiske god Odin.
Januar har navn efter den romerske gud Janus, som havde to ansigter, ét der kunne se ind i fremtider, og ét der så tilbage på fortiden.

I dag var en grå, tåget og diset dag med tunge regnskyer fra morgenstunden, men i løbet af turen klarede det op og blev mere klart og sigtbart - men det gav blot en poetisk indgang til turen.
Vi valgte, at køre til Virksund, hvor vi holdt på havnen, hvorefter vi gik over Virksund dæmningen, videre til Tanghuset og langs kysten hen til slæbestedet, og derfra op til "Marens Patter", hvor det klarede op, så vi fik en særdeles smuk udsigt. herfra gik vi tilbage gennem tunneldalen og over til Sundstrup by og gennem byen tilbage til haven og via dæmningen tilbage til bilen.
I fjorden ud for campingpladsen var der en meget stor flok af Blishøns ( 50 - 60 stk.), og medens vi gik på dæmningen kunne vi se nogle underlige hvirvler ca 100 meter ude i fjorden mod Lovns bredning og pludselig dukkede en sæl op af vandet, den var meget nysgerrig og svømmede ind mod os, dog ikke nærmere en ca 60 m.

Tanghuset i Sundstrup

(læs mere her)

Bronzealderhøjene "Marens Patter", Højene tilhører gruppen af klassisk, højt 

beliggende storhøje fra ældre bronzealder (1.700-1.500 f.Kr.)

De har i flere tusinde år fungeret som "bavnehøje", både i

vikingetiden og sener til advarsel for lokale fiskere, når fiskeri-

kontrollen kom.

Udsnit af havnen ved Virksunddæmningen med rejetrawlere.

(Læs mere om fiskeriet ved Sundstrup)

Billede af ung Sangsvane - under turen så vi flere 

hundrede sangsvaner på begge sider af dæmningen.

Der overvintrer omkring 16.000 sangsvaner i Danmark i 

egnene omkring Limfjorden, Mariager Fjord og Nordjylland. 

De opholder sig mest på fjorden og om dagen spiser 

de på marker i landskabet. De synger meget flot om natten især 

når der er streng frost. Deres yngleområde er i et bælte fra Island til Sibirien

Se evt. flere billeder fra turen her.

Man kan læse følgende fra området i "Nordfjends, især Virksund og Sundstrup, Historie i hovedtræk, oversigt over og placering af fortidsminder", skrevet af Johan Nielsen:

Sundstrup, Tanghuset og Virksund som del af historien i Nordfjends
Erhvervsliv og tangproduktion i Virksundområdet
Bygger hovedsageligt på Viborg Museum, registrant over Sundstrup.
Ved Virksund har der siden middelalderen været overfartssted. Færgestedet mellem Himmerland og Nordfjends hørte på daværende tidspunkt under Viborg bispestol. Sundstrup er nævnt første gang i 1404, og matriklen af 1688 omtaler stedet med kro og færgegård med overfart til Virksund færgehus.
Omkring 1700 fik Ørslev Kloster færgeprivilegierne, men solgte dem i 1794, hvorefter de i en del år blev spekulationsobjekt. I 1810 fandtes på stedet en færge. I 1838 ejede færgegården en færge og to mindre både. Færgeprivilegiet blev forbedret i 1844, da færgegården også fik tilladelse til at drive kro. I 1870 fik amtet tilsyn med den private færgefart og ydede tilskud til vedligeholdes af færge og moleanlæg. En ny og større rofærge blev indsat i 1899 og denne fungerede indtil 1929, hvor man valgte at tage den ud af drift som følge af en stigende konkurrence fra jernbanen. I stedet roede færgekarlene passagerne over sundet i mindre både. Den ene af de to færger, som sejlede indtil dæmningen blev taget i brug i 1966, kunne dog til nød medtage en landbrugsvogn eller en bil.
34
Færgegården lå oprindeligt tæt på færgelejet, men rykkede sidst i 1800-årene op på den
nuværende placering. Årsagen skulle være gentagne oversvømmelser efter at havet var brudt
igennem Ager Tange på den jyske vestkyst ved Thyborøn i 1825.
Sundstrup har en struktur, som dels er bestemt af overfartsstedet ved sundet, dels af bonde
byen på det marine forland umiddelbart øst herfor. Færgegård og kro blev anlagt frit ud mod
det åbne færgeleje, mens den gamle landsbybebyggelse bestående af fem gårde og en
håndfuld gadehuse lå langs den nuværende Strandvej. Her lå også landsbyens første skolehus.
Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet forblev gårde og huse stort set i landsbyen. En
anden klynge af huse opstod i første del af 1900-årene mellem færgegården og
købmandshandelen ved krydset Strandvejen / Sundsvej.
Flere af beboerne her var fiskere, som lagde deres småbåde ind ved færgelejet. De fleste
fjordfiskere havde dog bierhverv med lidt landbrug, tangbjergning, teglværksarbejde og
lignende. På strandengen syd for færgegården findes endnu et tanghus og lidt længere syd
herfor lå kroens nu forsvundne teglværk.
Tanghuset i Sundstrup før og efter
renoveringen i 2007
Tangbjergningen var endnu i mellemkrigsårene en god indtægtskilde for mange i Sundstrup.
Det var lodsejerne langs fjorden, som havde retten til tangen, men høstarbejdet gav arbejde til
mange lokale familier. Om efteråret - efter en god vestenstorm - drev tangen op på stranden,
og folk og heste sled med at bjærge tang op på markerne. Her strøede mænd, kvinder og børn
tangen ud i tynde lag, så regnen kunne skylle den ren for salt, hvorefter den skulle tørre og
bringes ind i tanghuse. I husene blev den presset og bundet og siden solgt, enten til Tyskland
eller til Karl Pedersens fabrikker i Gedsted, hvor tangen blev brugt til madrasser eller til at
stoppe i møbler. Den voksende bydannelse efter 1900, også langs Sundvej betød, at også
skolen blev flyttet hertil. Især efter at dæmningen blev åbnet i 1966 er der bygget en del
villaer i Sundstup, først på nordsiden af Strandvejen (fjordudsigt) og senere især syd for
Sundvej. Her var der i stigende omfang tale om husejere, som arbejdede andetsteds, men som
på grund af de forbedrede trafikforhold kunne slå sig ned i et fredeligt, maritimt miljø.
Anlæggelsen af Virksunddæmningen i 1966 betød at færgefarten blev indstillet. For de
omkring 40 fiskere fra Hjarbæk, Sundstrup og Virksund, der indædt men forgæves havde
kæmpet for en broløsning, fik dæmningen også ret katastrofale følger. Det næsten ferske
vand i Hjarbæk Fjord ødelagde gydepladserne og den tiltagende forurening fra landbrugene
ødelagde efterhånden også fiskebestanden i Lovns Bredning. De sidste traditionelle fiskere
gav op i 1984. I dag er der kun nogle få muslingefiskere tilbage i Sundstrup. Deres fartøjer
ligger i læ af dæmningen. Endelig er der et meget begrænset fritidsfiskeri, hvor fritidsfiskerne
endnu benytter de karakteristiske lader og småskure langs fjordens nordside.

Gammelt billede af Færgefarten over Virksund

Tur 19. januar 2016 Sdr. Thise - Eskjær ruten

Tur 2:  (N 56° 42.063', E 9° 8.298')

I dag skulle der handles stof og garn i Skive, hvorfor vi fortsatte til Thise Mejeri, for at gøre osteindkøb - derfor blev ugens tur, den nærliggende Sdr. Thise - Eskjær tur.

I Danmark har januar fra begyndelsen af det 14. århundrede været årets første måned. Men i mange europæiske lande begyndte året indtil det 17. eller 18. århundrede i marts måned. Januar måneds gamle danske navn "GLUGMÅNED" er afledt af ordet glug, som betyder kikhul. Og det, der kikkes ind i, er naturligvis det nye år. Et gammelt ordsprog siger om den 19 januar, at man "...denne dag skal have det halve af vinterens foder tilbage" - vinteren var halvgangen.

Bynavnet Thise skulle være en gammeldansk form for gudenavnet Tyr og skov, altså Tyrs skov.

Inden eller efter turen bør man besøge Thise Mejeri, det er et andelsmejeri, ejet af de 87 økologiske landmænd, der leverer mælk til mejeriet, og er 100 % økologisk. Mejeriet har en fremragende ostebutik med alle mejeriets super gode oste - man kan som  i gamle dage, smage på varen inden køb, og få en god vejledning med - men tjek lige åbningstider inden besøget planlægges.

For at finde turens startpunkt, fortsætter man ad Sundsørevej fra Thise til Sdr. Thise, hvor man drejer ind af første vej på højrehånd - Søndre Thisevej (blind vej) - lidt inde på vejen viser et skilt til venstre til udsigts og parkeringsplads.

Turen starter fra udgangspunktet med et smukt syn ud over Hvalpsund, og til færgen imellem Sundsøre og Hvalpsund. Vi følger herefter en smal hjulvej ned til en lille vig, hvor der før har været en lille landingsplads. Syd for stranden ligger Thise Bakker, og man følger stranden langs disse bakker til "Saltbækkens" udløb - her drejer man op ad Eskærvej og følger her bækken et lille stykke op til Saltbæk Mølle, hvorefter man drejer til højre og følger dyrehavens hegn op til Sdr. Thise igen.
Når man går langs kysten kan man tydeligt se at bakkerne danner kanten til de gamle ishav, med meget forskellige jordarter og lagdelinger - længst ned ved strande er den meget kraftige blåler meget fremtrædende - men på turen i dag, kunne man både se og høre den erosion der finder sted langs kanten. Kystlinien er gennemskåret af dybe kløfter og består af høje bakker.
Til den anden side, er der mange fine udsigter over Hvalpsund og til Himmerlands kyst. Stranden har overordentlig mange opskyllede skaller og en del tang. der ligger endvidere en del gamle mursten langs kysten - hvilket formentlig skyldes at der nord for Saltstrømmen lå et teglværk - Eskjær Teglværk indtil 1905 (billede). der er mange gamle og store løvtræer langs ruten på bakkerne - specielt egetræer, men også ene og slåen findes langs stranden. Inde i skoven skifter træarterne til graner - nordmannnsgraner - og lærk, og der er desuden en del efeu på flere af de gamle træer.
Det skulle være muligt også at komme tæt på Eskjær Gods, men det må blive en anden gang.

Bemærk de meget flotte " Judasører" - vi så på en hyldegren.

Undervejs på turen bliver man opmærksom på skiltene " Atomaffald NEJ TAK",  dette skyldes, at Statens Institut for Strålebeskyttelse udpegede 6 steder i Danmark, hvor Risøs atomaffald kunne deponeres. De skriver følgende :

Det har selvsagt skabt megen modstand såvel i Thise, som i Skive Kommune - men det er helt tydeligt hvad de lokale mener om dette påfund.

Følg modstanden på Morads.dk

 For historisk interesserede er der desuden mulighed for, via dette link. at læse Jeppe Åkjærs skildring af Herren til Eskjær, i hans samlede værker.

Dette er muliggjort via "The Internet Archive"  

Tur 13. januar 2016 på vor ejendom på Virksundvej 62 og Taarupgaard områdets to offentlige ture.

Som et led i vort nye liv som Efterlønnere, og i overgangen til 2016, er vi blevet enige om, at vi gerne vil opleve den danske natur til fods, på cykel, i båd og lidt i bil - og samtidig få motion, lys og luft samt dejlige naturoplevelser.
Jeg vil prøve at beskrive turene her på denne blog fortløbende og med tilknyttede beskrivelser og billeder, samt kort - således at andre kan benytte disse ture hvis de skulle få lyst.

Vi begyndte i dag med at gå på vor egen ejendom ned til skoven ved Hjarbæk Fjord, hvor vi har en offentlig udsigtsplads med bænk - dette sted er sammenknyttet med de to offentlige ture på området omkring Taarupgaard, og vor bænk er markeret som pkt. nr. 4 på "Blå rute"- her er et af fjordens fineste udsigtspunkter med udsigt fra Kvols vig videre til Hjarbæk, Lynderuphage og til Virksund dæmningen.

Link: Lokaltur1

I dag er det mest skyet, og ca 0.gr. Men dejligt vandrevejr - dog er der en del forskel på landskabet afhængig af om turen foregår i i juni og i januar.

               
Denne del af stien løber på vor ejendom, parallel med den offentlige sti på Taarupgaards jord.

Fotocollager fra turen i dag:

Turen byder på mange varierede landskabstyper; marker, fjordenge, fjord, skov, både løv-, gran og fyrreskov, men også et varieret fugle- og dyreliv; musvåger, tårnfalke, hejrer, svaner, krager, ravne, og alm havefugle, råvildt , ræve og i indhegninger boergeder samt dåvildt.

Hjarbæk Fjord er omfattet af Natura 2000 - EU´s fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv

Kan iørigt anbefale et besøg på Naturstyrelsens Website.

Taarup Kirke og Taarupgaard  er meget markante på turen, se evt. mere om historien her, eller lån tidl. sognepræst Laust Kristensens bog "Tårup Sogn - i fortid og nutid" ( ISBN 87-986918-8-0) på biblioteket. men der findes også en lille gravsten for Leif Esper Andersens, som bl.a. skrev

"Heksefeber". Leif Esper Andersen var i en periode lærer på Taarupgaard Ungdomskostskole, hvilket en anden "kendis" iøvrigt også har været - nemlig Tvinds stifter Mogens Amdi Petersen

Handler om drengen Esben, der bliver vidne til, at hans mor anklages og dømmes som heks, og selve området historien foregår i, minder meget om området omkring Taarupgaard.

I perioden 1948-2005 var Taarupgaard en ungdoms-kostskole, ejet og drevet af 7 kommuner i fællesskab. I dag er den gamle herregård ejet af Peter Vognsen Nørgaard, som driver firmaet
Delfiseafood.