Onsdag den 27 Januar:
Den 27 januar kaldes "Chrysostomus dag", opkaldt efter Biskop Johannes fra Konstantinopel. Han fik tilnavnet Chrysostomus, der betyder gyldenmund takket være hans fremragende og skarpe prædikener. Han døde år 407.
Onsdag er opkaldt efter den nordiske god Odin.
Januar har navn efter den romerske gud Janus, som havde to ansigter, ét der kunne se ind i fremtider, og ét der så tilbage på fortiden.
I dag var en grå, tåget og diset dag med tunge regnskyer fra morgenstunden, men i løbet af turen klarede det op og blev mere klart og sigtbart - men det gav blot en poetisk indgang til turen.
Vi valgte, at køre til Virksund, hvor vi holdt på havnen, hvorefter vi gik over Virksund dæmningen, videre til Tanghuset og langs kysten hen til slæbestedet, og derfra op til "Marens Patter", hvor det klarede op, så vi fik en særdeles smuk udsigt. herfra gik vi tilbage gennem tunneldalen og over til Sundstrup by og gennem byen tilbage til haven og via dæmningen tilbage til bilen.
I fjorden ud for campingpladsen var der en meget stor flok af Blishøns ( 50 - 60 stk.), og medens vi gik på dæmningen kunne vi se nogle underlige hvirvler ca 100 meter ude i fjorden mod Lovns bredning og pludselig dukkede en sæl op af vandet, den var meget nysgerrig og svømmede ind mod os, dog ikke nærmere en ca 60 m.
Tanghuset i Sundstrup
Bronzealderhøjene "Marens Patter", Højene tilhører gruppen af klassisk, højt
beliggende storhøje fra ældre bronzealder (1.700-1.500 f.Kr.)
De har i flere tusinde år fungeret som "bavnehøje", både i
vikingetiden og sener til advarsel for lokale fiskere, når fiskeri-
kontrollen kom.
Udsnit af havnen ved Virksunddæmningen med rejetrawlere.
Billede af ung Sangsvane - under turen så vi flere
hundrede sangsvaner på begge sider af dæmningen.
Der overvintrer omkring 16.000 sangsvaner i Danmark i
egnene omkring Limfjorden, Mariager Fjord og Nordjylland.
De opholder sig mest på fjorden og om dagen spiser
de på marker i landskabet. De synger meget flot om natten især
når der er streng frost. Deres yngleområde er i et bælte fra Island til Sibirien
Se evt. flere billeder fra turen her.
Se evt. flere billeder fra turen her.
Man kan læse følgende fra området i "Nordfjends, især Virksund og Sundstrup, Historie i hovedtræk, oversigt over og placering af fortidsminder", skrevet af Johan Nielsen:
Sundstrup, Tanghuset og Virksund som del af historien i Nordfjends
Erhvervsliv og tangproduktion i Virksundområdet
Bygger hovedsageligt på Viborg Museum, registrant over Sundstrup.
Ved Virksund har der siden middelalderen været overfartssted. Færgestedet mellem Himmerland og Nordfjends hørte på daværende tidspunkt under Viborg bispestol. Sundstrup er nævnt første gang i 1404, og matriklen af 1688 omtaler stedet med kro og færgegård med overfart til Virksund færgehus.
Omkring 1700 fik Ørslev Kloster færgeprivilegierne, men solgte dem i 1794, hvorefter de i en del år blev spekulationsobjekt. I 1810 fandtes på stedet en færge. I 1838 ejede færgegården en færge og to mindre både. Færgeprivilegiet blev forbedret i 1844, da færgegården også fik tilladelse til at drive kro. I 1870 fik amtet tilsyn med den private færgefart og ydede tilskud til vedligeholdes af færge og moleanlæg. En ny og større rofærge blev indsat i 1899 og denne fungerede indtil 1929, hvor man valgte at tage den ud af drift som følge af en stigende konkurrence fra jernbanen. I stedet roede færgekarlene passagerne over sundet i mindre både. Den ene af de to færger, som sejlede indtil dæmningen blev taget i brug i 1966, kunne dog til nød medtage en landbrugsvogn eller en bil.
34
Færgegården lå oprindeligt tæt på færgelejet, men rykkede sidst i 1800-årene op på den
nuværende placering. Årsagen skulle være gentagne oversvømmelser efter at havet var brudt
igennem Ager Tange på den jyske vestkyst ved Thyborøn i 1825.
Sundstrup har en struktur, som dels er bestemt af overfartsstedet ved sundet, dels af bonde
byen på det marine forland umiddelbart øst herfor. Færgegård og kro blev anlagt frit ud mod
det åbne færgeleje, mens den gamle landsbybebyggelse bestående af fem gårde og en
håndfuld gadehuse lå langs den nuværende Strandvej. Her lå også landsbyens første skolehus.
Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet forblev gårde og huse stort set i landsbyen. En
anden klynge af huse opstod i første del af 1900-årene mellem færgegården og
købmandshandelen ved krydset Strandvejen / Sundsvej.
Flere af beboerne her var fiskere, som lagde deres småbåde ind ved færgelejet. De fleste
fjordfiskere havde dog bierhverv med lidt landbrug, tangbjergning, teglværksarbejde og
lignende. På strandengen syd for færgegården findes endnu et tanghus og lidt længere syd
herfor lå kroens nu forsvundne teglværk.
Tanghuset i Sundstrup før og efter
renoveringen i 2007
Tangbjergningen var endnu i mellemkrigsårene en god indtægtskilde for mange i Sundstrup.
Det var lodsejerne langs fjorden, som havde retten til tangen, men høstarbejdet gav arbejde til
mange lokale familier. Om efteråret - efter en god vestenstorm - drev tangen op på stranden,
og folk og heste sled med at bjærge tang op på markerne. Her strøede mænd, kvinder og børn
tangen ud i tynde lag, så regnen kunne skylle den ren for salt, hvorefter den skulle tørre og
bringes ind i tanghuse. I husene blev den presset og bundet og siden solgt, enten til Tyskland
eller til Karl Pedersens fabrikker i Gedsted, hvor tangen blev brugt til madrasser eller til at
stoppe i møbler. Den voksende bydannelse efter 1900, også langs Sundvej betød, at også
skolen blev flyttet hertil. Især efter at dæmningen blev åbnet i 1966 er der bygget en del
villaer i Sundstup, først på nordsiden af Strandvejen (fjordudsigt) og senere især syd for
Sundvej. Her var der i stigende omfang tale om husejere, som arbejdede andetsteds, men som
på grund af de forbedrede trafikforhold kunne slå sig ned i et fredeligt, maritimt miljø.
Anlæggelsen af Virksunddæmningen i 1966 betød at færgefarten blev indstillet. For de
omkring 40 fiskere fra Hjarbæk, Sundstrup og Virksund, der indædt men forgæves havde
kæmpet for en broløsning, fik dæmningen også ret katastrofale følger. Det næsten ferske
vand i Hjarbæk Fjord ødelagde gydepladserne og den tiltagende forurening fra landbrugene
ødelagde efterhånden også fiskebestanden i Lovns Bredning. De sidste traditionelle fiskere
gav op i 1984. I dag er der kun nogle få muslingefiskere tilbage i Sundstrup. Deres fartøjer
ligger i læ af dæmningen. Endelig er der et meget begrænset fritidsfiskeri, hvor fritidsfiskerne
endnu benytter de karakteristiske lader og småskure langs fjordens nordside.
Gammelt billede af Færgefarten over Virksund





